Historie
Nordjysk Køleservice blev grundlagt i 1959 af Svend Erik Nielsen, der dengang kom fra en stilling i kølefirmaet Sabroe.
Svigersønnen Kurt R. Nielsen arbejdede i mange år for sin svigerfar hvorefter han i 1987 overtog virksomheden.
I 1996 kom Jacob Nielsen i lære i sin fars virksomhed og er stadig beskæftiget her, dels som kølemontør og dels med ledelsesmæssige opgaver. Datteren Louise Hybholt er nu også ansat i virksomheden som kontorassistent.
Nordjysk Køleservice har de sidste par år været præget af en voldsom udvikling dels på grund af opkøbet af kølefirmaet JJ Køleteknik i 2002 og dels på grund af overtagelsen af forhandlingen og importen af Carpigiani ismaskiner. Siden da har Nordjysk Køleservice endvidere udvidet sortimentet med Orion interiør, blandt andet med Orion´s isdiske. Sidst men ikke mindst arbejder Nordjysk Køleservice med den store omstillingsproces der i øjeblikket er igang i kølebranchen for at efterleve de nye miljøkrav og lovgivninger på området. Nordjysk Køleservice er igang med ISO-9001 certificering.
Vokset med opgaven
For at opfylde tidens krav til en moderne servicevirksomhed, der skal servicere industri og detailvirksomheder, er vi flyttet i nye, større lokaler på Følfodvej i Vodskov. Vi har udvidet vognparken til at omfatte 9 servicevogne og en lastbil. Nordjysk Køleservice har nu faste afdelinger i henholdsvis Vodskov, Århus og Esbjerg og kan dermed tilbyde en bredere servicepakke.
Vi har opbygget et stort lager af reservedele og indført lagerstyring.
Moderniseret kontorarbejdet med nyt Edb-udstyr og telefonanlæg
Indledt samarbejde med en landsdækkende gruppe af servicefirmaer for at opfylde kravene til hurtig og effektiv servicering af diverse køle/ frostanlæg i branchen.
Har sammen med 5 andre kølevirksomheder indledt samarbejde med Costan køle og frostmøbler, om landsdækkende salg og service af deres produkter.
Nye tiltag
Vi arbejder fortsat med opgaven at udbygge vore kompetencer på alle vore arbejdsområder.
Vi sender løbende vore medarbejdere på relevante kurser, og følger nøje udviklingen inden for det tekniske område og lovgivning der vedrører kølebranchen.
Arbejdsopgaver
Alt i alt føler vi os godt udrustet til at påtage os opgaver inden for salg og service af:
- Kommerciel køling
- Industri køling
- Klimaanlæg
- Is maskiner
Vi har også stor erfaring i projektering af nye anlæg og energioptimering af eksisterende anlæg.